Et af resultaterne af Virksomhedskonferencen i 2001 var ønsket om at få en personaleforening.

Et af resultaterne fra Virksomhedskonferencen i 2001 var ønsket om at få en personaleforening.

Ønsket opstod af flere grunde:

  • Der blev for mange sider talt om at skabe en fælles identitet, en fælles kultur, for alle ansatte i Rødovre Kommune
  • Mange oplevede også problemer i retning af manglende kendskab til kolleger uden for egen nærarbejdsplads. Dette blev anset som en hindring for god og effektiv kommunikation på tværs af den kommunale arbejdsplads

19 ansatte meldte sig til den efterfølgende arbejds- gruppe ’Start en personaleforening’.

Foreningen blev dannet på den stiftende generalfor- samling den 27. november 2001, hvor den fik navnet PiRK – Personaleforeningen i Rødovre Kommune.

Vi glæder os til at byde dig velkommen

Hvad kan en personaleforening bruges til?

Foreningen skal først og fremmest ikke være en konkurrent til de andre foreninger i kommunen, Sports- foreningen og Kunst- og Kulturforeningen, men være et supplement. En forening, der har egne arrangementer, men også en forening, som vil samarbejde med de andre foreninger om fællesarrangementer.

Der har været meget tale om, at det er det sociale, der binder folk sammen, og derfor skal personaleforeningen have et socialt tilsnit.

Derudover kan personaleforeningen også stå som formidler af gode tilbud fra virksomheder/handlende til foreningens medlemmer, bl.a. i form af rabatord- ninger.

Da vi ønsker, at foreningen skal være medlemmernes forening, opfordres alle medlemmer til at deltage aktivt, bl.a. ved at komme med ideer til aktiviteter og arrangementer. Kontakt gerne bestyrelsen, som vil tage ideerne op.

Hvem kan blive medlem?

Alle ansatte i Rødovre Kommune kan blive medlem af foreningen. Derudover kan pirk-medlemmer, der går på pension/efterløn direkte fra deres ansættelse i Rødovre Kommune, forblive medlem af foreningen.

Tilbud og aktiviteter gælder som udgangspunkt kun for foreningens medlemmer, så alle opfordres til at melde sig ind i foreningen.

Hvad koster det at være medlem?

Medlemskontingentet er p.t. kr. 150,00 pr. år. Ved indmeldelse vil kontingentet blive opkrævet via digital post, herefter vil kontingentet automatisk blive opkrævet over lønnen én gang årligt. Tidligere ansatte efterlønnere/pensionister betaler via bankindbetaling på reg. nr. 4065 konto 4065 23 49 63 eller mobile pay på 75 50 01.

Medlemskontingentet skal dække nogle af udgifterne ved aktiviteter og arrangementer. Der vil således være tale om, at der ved nogle arrangementer vil blive delvis brugerbetaling.

På foreningens hjemmeside www.pirk.dk, kan du finde vores vedtægter, ligesom du blandt andet kan læse om afholdte og kommende arrangementer.

Hvordan bliver man medlem?

Du kan blive medlem ved at sende en mail til pirk@rk.dk. Mailen skal indeholde oplysninger om cpr.nr., mailadresse, medarbejdernummer samt arbejdssted. Vær opmærksom på at mailen skal sendes som sikker post, da den indeholder cpr-nummer. Hvis du ikke har en arbejdsmail, du kan sende fra, må du i stedet ringe til PiRKs sekretær og oplyse dit cpr-nummer.

Ved indmeldelse udleveres et medlemskort. Straks derefter er man berettiget til at deltage i foreningens aktiviteter og arrangementer.

Medlemskortet returneres til sekretæren ved ophør af medlemskab af foreningen.

Der henvises endvidere til vedtægterne for foreningen.
 
Finder du fejl på hjemmesiden – kontakt venligst : webmaster@pirk.dk