Søndag den 26. november blev der afholdt juletræsfest for foreningens medlemmer og deres familier. Arrangementet foregik i festsalen på Plejehjemmet Ørbygård, hvor ikke mindre end 125 glade og forventningsfulde børn og voksne var samlet i den flot pyntede sal.

Julemanden og nissen hyggede om børnene. Der blev danset om juletræ og lavet ballondyr. Der blev taget billeder af børnene sammen med julemanden, og der blev delt slikposer og gaver ud til børnene, imens de voksne hyggede sig med blandt andet glögg og æbleskiver. Og så blev det atter jul.

Nedenfor kan ses lidt stemningsbilleder fra arrangementet.