Fredag den 9. april blev der afholdt forårsquiz for foreningens medlemmer. Quizzen foregik via zoom, da det grundet restriktionerne i forbindelse med covid-19 ikke var muligt at samles fysisk. Quizzen varede ca. 2½ time, men deltagerne havde mulighed for at droppe ind og ud, som man havde lyst.
Vi quizzede i almen viden krydret med spørgsmål fra musikkens verden og andet godt.

Ifølge covid-19 restriktionerne var det kun tilladt at samles op til 5 personer. Så det stod deltagerne frit for, om man ville deltage som solo person, eller ville samle et hold. Det var glædeligt at se, at mange havde fundet sammen i små grupper og sad og quizzede i hold.

Arrangementet bestod af en række quizzer med flotte præmier, hvor det gjaldt om at svare både hurtigt og/eller korrekt. Det var Niels og Hasse fra vores årlige musikquiz, der var vores Quiz Masters.

Cirka 100 medlemmer deltog i arrangementet.